Skjoldungelandet løber fra det ældgamle skovhøjland midt på Sjælland gennem hengemte ådale til det mystiske Gamle Lejre. Videre nordpå til Danmarks flotteste fjordlandskab, vikingeskibene og domkirken
Skjoldungelandet er et natur-, historie- og formidlingsprojekt, som gerne skal bane vejen for en nationalpark. Bag projektet står et netværk af 13 offentlige, erhvervsmæssige og frivillige organisationer.
I en nationalpark gælder samme lovgivning som uden for nationalparken, og hele processen frem mod en nationalpark hviler på bred borgerinddragelse og frivillighed.
Endnu er alt åbent og ingen ved, om der bliver en nationalpark i vort område.
På disse sider kan du orientere dig om den politiske proces frem mod en nationalpark på Roskilde-Lejreegnen.
Og du kan finde viden om og inspiration til oplevelser i vort smukke og spændende landskab.