Login til Skjoldungelandets intranet
 Kilk her for at komme til forsiden
SkjoldungelandetNationalparkenPå tur i landskabetVores LandskabVidensbankKort & fotosKontakt
orange-prikker.gif

Nyheder

Projekter
Kalender

Her er du:SkjoldungelandetForsideNyheder • En stemningsfuld afslutning

Kunsten i Landskabet slut

Mere end 100 Lejre- og Roskildeborgere deltog søndag aften 26. september i en stemningsfyldt og spektakulær afslutning på kavalkaden Kunsten ud i Landskabet.


Forsamlingen mødtes da solen gik ned og Borgmester Mette Touborg og kultrudvalgsformand Lena Holm Jensen i en fælles tale bød velkommen i haven på Gammel Kongsgård. Begge betonede værdien af såvel den gamle kulturhistorie og den moderne kunsts betydning for at se verden og livet i forskellige belysninger.

Under aftenvandringen dæmpedes lyset relativt hurtigt her ved efterårs jævndøgn, og deltagerne fik en noget usædvanlig oplevelse på kultur-vandringen ud gennem landskab og komarker. På Ny Kongsgård var køerne meget interesserede i de mange mennesker og i Helle Thuns ko-lokke-sang, der fik ekko fra landskabets store bakker og fjerne skove. Til sidst måtte Helle Thun genne en agressiv ko væk ved at trutte meget hårdt i sit kohorn.

På den anden side af markhegnet guidede Dorte Philipsen, Galleri Gl. Lejre, de mange gæster gennem de kunstværker, der der var opstillet: Odin-kransen, Klokken og Gennem Alt. Kunstnerne Annette Juul og Erik Brandt fortalte lidt om værkerne. Først for nylig er der sat lys på de tre store malerier af Odin, Freja og Skjold, som tager sig meget smukt ud i mørket. Dorte Philipsen oplyste, at Galleriet vil søge om at disse malerier kan blive stående lidt længere, så natte-lys-effekten kan opleves af borgerne.

Da forsamlingen kom frem til Lejre Museum stod ildtræerne oppe ved skibssætningen i lys lue. Det var stemningsuldt at gå over middelalderdæmningen op til skibssætningen, som var illumineret med jordfakler. Jørn Hansens træskulptur med det glasindlagte vikingeskib tog sig fantastisk ud med levende lys bag glasset.

Helle Thun og Annemarie Krarup kylede til hinanden og kaldte folk til med deres kraftige sang. Skjoldungelandet skænkede mjød til alle, der blev sunget nogle fællessange, Helle sang et par gamle danske og svenske folkeviser og Annemarie fortalte malende om Balders død og om Hel og Valhalla. Det foregik inde i den smukt oplyste skibssætning, som netop var et vikingefartøj til det næste liv.

Til sidst kom Lejre Brandvæsen igen og slukkede ildtræerne. Kunstner Oluf Manske vil senere vurdere, om træerne kan holde til endnu en afbrænding, eller om de er færdigskabte. Mette Touborg og Lena Hom Jensen inviterede borgerne til at fremkomme med forslag til en endelig placiering af dette kunstværk, som Skjoldungelandet har erhvervet.

Kunsten ud i landskabet gentages næste år, men i en ny form.

Skjoldungelandet efterlyser fotos fra hele dette aftenarrangement - Skjoldungelandets kamera strejkede.
Ildtræer_Olaf_Manske__foto_ole_malling.jpg

Se videoklip, ca. 1 min. Foto og video af Ole Malling

----------------------------------------

kulning_helle_thun__tekst.jpg

Lyt evt. til Fanfare for fjeldet ---------------------------------

Se video og fotos fra borgerne fra aftenens begivenheder >

Skjoldungelandet og Det Kulturhistoriske Landskab  •  Sankt Ols Gade 15 D  •  4000 Roskilde  •  Tlf. og e-mail: Klik her