Login til Skjoldungelandets intranet
 Kilk her for at komme til forsiden
SkjoldungelandetNationalparkenPå tur i landskabetVores LandskabVidensbankKort & fotosKontakt
orange-prikker.gif
Her er du:Skjoldungelandet • Kopi af Særløse Overdrev

Særløse og Hejede Overdrev

Et oldgammelt overdrev
 

Særløse og Hejede Overdrev var før Skovforordningen af 1805 blot to af mange overdrev i området omkring Særløse og Skov Hastrup.

Ved Skovforordningen kom hele Hejede Overdrev til at ligge i skov, mens Særløse Overdrev kom til at ligge i agerland.

Overdrevene ligger højt og i et kuperet landskab. Oprindeligt har der været mange vandhuller, søer, bække, højmoser og engområder til høslæt. Dræning, tørvegravning og tilplantning har med tiden ændret landskabets karakter, så Hejede Overdrev nu fremstår som skov. Den østligste del af Særløse Overdrev kom aldrig under plov og har derfor en stor artsrigdom af overdrevsplanter. Resten af overdrevet har været dyrket og gødet i perioder og er derfor kun langsomt ved at genvinde den oprindelige vegetation.


Særløse og Hejede Overdrev er omfattet af følgende fredninger og naturbeskyttelser:

  • Særløse Overdrev er prioriteret som særligt bevaringsværdigt kulturmiljø.
  • Særløse Overblev fredet.
  • Hejede Overdrev er ikke fredet.
  • Både Hejede og Særløse Overdrev er beskyttet som Natura 2000-område.

Overdrevene var græsningsområde for bønderne i skovlandsbyerne Skov Hastrup og Særløse.
Skovlandsbyer adskilte sig fra andre landsbyer ved at have skoven som væsentlig ressource. Her kunne bønderne slå hø, hente hegns- og byggematerialer og sætte dyr på græs eller olden. Og så kunne de finde materialer til de småhåndværk, som for mange husmænds vedkommende udgjorde en af de få kontante indtægtskilder i økonomi, der for den største del udgjordes af byttehandler.

Begge områder huser sjældne dyr og planter, bla. læge-igle, en meget sjælden blå-grøn alge og blærerod. (Se mere nedenfor.)

Flora og fauna
I dag er Særløse Overdrev et af de få fredede overdrev, der findes i Roskilde-Lejre-området.

Her har der altid været kvæg på græs, men efter fredningen er nogle områder også blevet plejet med høslæt og kratrydning. 

Planterne på overdrevet bærer tydeligt præg af afbindingen. Tornede buske og træer som tjørn, slåen, hunderose og skov-abild kan modstå dyrenes bid. Beskyttet af dem vokser andre træer op, f.eks. bøg, eg, ask og hyld. Også urtefloraen er tilpasset græsningen, især tornede planter som lav tidsel, rosetplanter som høst-borst og giftige planter som eng-brandbæger.
Ved græsningen blev der fjernet næringsstoffer fra jorden. Da arealerne ikke blev gødsket, blev jorden mere og mere udpint. Der voksede derfor hovedsageligt planter, der var tilpasset næringsfattige levesteder. Hedelyng er en sådan plante, og den har også vokset på Særløse Overdrev. Ligeledes var der ofte mange forskellige arter, fordi arealerne var så varierede med hensyn til jordbund, fugtighed og lys og så upåvirkede af gødskning og dræning.

På den østligste del af Særløse Overdrev er det oprindelige overdrevs artsrigdom stadig intakt. Her vokser f.eks. kærvegetation som kattehale, eng-forglemmigej og vandrøllike og overdrevsplanter som markfrytle, lav tidsel, håret høgeurt og knold-ranunkel. Overalt findes planter, som er hyppige i græsland, og på de rette årstider er der et flot blomsterflor af røllike, knopurter og perikon. Dele af overdrevet er så busk- og skovbevokset, at der findes typiske skovarter som blå og hvid anemone, lungeurt og desmerurt.

Særløse overdrev er også voksested for flere arter af smukke og sjældne overdrevssvampe, bl.a. vokshatte.

Omtrent mellem Særløse Overdrev og Hejede Overdrev ligger Avnsø. En smukt beliggende skovsø, der om sommeren benyttes af mange lokale som badesø. Søen er op til 8 m. dyb og en af Roskilde-Lejre-områdets reneste søer. Her er et rigt insektliv. Og er man heldig kan man se den sjældne læge-igle, der er kommet til Danmark med munkene i middelalderen.

Naturplejen på Særløse Overdrev er langsomt ved at ændre flora og fauna, således at overdrevets oprindelige arter vender tilbage også til de områder, der har været dyrket og gødet gennem årene.

Hejede Overdrev
Hejede Overdrev blev benyttet som overdrev indtil 1820. Hejrede er det samme ord som heide og hede.
I 1820 blev området indlemmet i skoven. Der blev bygget et langt stengærde, et fredsskovgærde, som afgrænsede skoven fra agerlandet. Gærdet løber på Særløse Overdrevs sydlige afgrænsning til Hejede Overdrev og ses stadig tydeligt i landskabet.

På Hejede Overdrev vokser mange relativt sjældne arter, bl.a. krognæb-star, soldug og vibefedt.

Adgang og ejerforhold
I området er der både private og statsejede arealer.
Områderne lukkes ikke for jagt og lign.

Området kan opleves på cykel og til fods, Særløse Overdrev dog kun til fods.

 Hvis du vil vide mere om:

Særløse Overdrev 

Dyr og planter

 



 

4Srlse_Overdrev_sep06.JPG

----------------------------------------

3Srlse_Overdrev_sep06.JPG

----------------------------------------

Hvalso__Avnso__mose_ved__juni_2003_(Medium).jpg

----------------------------------------

Hvis du vil...         vide mere om Særløse Overdrev

-----------------------------------------

Skjoldungelandet og Det Kulturhistoriske Landskab  •  Sankt Ols Gade 15 D  •  4000 Roskilde  •  Tlf. og e-mail: Klik her